Prolamps – professionel rådgivning og salg af lyskilder

Det startede i 2003 med et fokus på speciallyskilder, LED og projektorlamper. Et fokus der stadig varer ved, men som nu også omfatter lamper, armaturer og el-artikler. Hvem taler vi om? Prolamps.dk naturligvis.

Prolamps.dk er en del af virksomheden Professional Lamps Scandinavia ApS, der har kontor og lager i Holstebro – men som rådgiver og sælger til både private, virksomheder og offentlige institutioner landet over.

Fokus på kundens behov

En af de ting der har gjort prolamps.dk til manges foretrukne leverandør af lamper og specielle lyskilder i Danmark er, at alle medarbejdere er godt rustet til at vejlede i den rette belysning og de rette lyskilder.

Produkterne spænder fra lyskilder til medicinalindustrien over fotolyskilder til scene- og studiobelysning. For ikke at nævne helt almindelige lamper som pendler, væglamper, loftlamper, bordlamper og gulvlamper. Kort sagt er det svært ikke at finde det, du mangler.

Lykkes det dig alligvel at gå skuffet gennem virksomhedens produktsortiment, så kan du altid give kundeservice et ring. Her kan de skaffe nærmest alt inden for speciallyskilder hjem, så der er gode chancer for, at de også kan hjælpe dig.

Erhverv eller private?

I første omgang startede Prolamps op med fokus på erhverv, men fandt hurtigt ud af, at der også sad mange private derude, som havde brug for specielle lyskilder. Og ikke mindst mange der ønskede et sted at handle lamper og hobbyudstyr af høj kvalitet med særligt fokus på LED-belysning. Derefter udvidede virksomheden naturligvis kundegruppen, så du i dag kan handle i shoppen uanset hvem du er, og hvor du kommer fra. Og det gælder for speciallyskilder såvel som for traditionelle lamper.

Kundeservicen er i top

At man har fokus på kundepleje og kundeservice kan enhver virksomhed jo komme og sige. Derfor har vi taget et kig på Trustpilot for at finde ud af, hvad kunderne egentlig mener om Prolamps. Og kommentarerne taler deres tydelige sprog; se bare nedenfor.

“Ingen problemer med hverken bestilling eller levering. Produktet levede også op til forventningerne efter at have læst beskrivelsen af varen.”
– 5 stjerner.

“Super service. Jeg havde bestilt forkerte pærer, så de ringede og hjalp mig med at få de rigtige.” 
– 5 stjerner.

“Hurtig levering og rigtig god service.”
– 5 stjerner.

Skal vi fortsætte? Det er vist ikke nødvendigt. På Trustpilot finder du yderligere 30 anmeldelser, der hver og én leverer 5 stjerner til virksomheden, som i øvrigt går derfra med karakteren “Fremragende”. Kundeservice, levering og en brugervenlig hjemmeside er blandt de ting, kunderne slår på. 

 

Camilla Skøtt