Tips til optimal tandhygiejne

Følelsen af helt rene tænder, som man har når man går ud fra tandlægen efter en tandrensning, kan være svær at genskabe hjemme på badeværelset med en almindelig tandbørste. Selv ved grundig børstning er det svært at nå alle vinkler, og at komme rundt på alle tandfladerne. Med en elektrisk tandbørste er det imidlertid nemmere at holde tænderne rene. Det skyldes blandt andet at en elektrisk tandbørste giver mange flere børstebevægelser pr. tandbørstning end manuelle, og at den ofte er mere nøjagtig at bruge. Derudover er en elektrisk tandbørste mere effektiv i forebyggelsen mod plak og de bakterier, der giver huller i tænderne. Mange tandlæger anbefaler da også den elektriske løsning over den manuelle.

 

Der findes mange forskellige modeller på markedet, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er det bedste valg, når man skal anskaffe sig en elektrisk tandbørste. Leder man efter en el-tandbørste, der er både brugervenlig og sikrer optimal tandpleje, er Oral B et godt valg. Elektriske tandbørster fra Oral B er designede til at være både skånsomme og effektive. Med afrundede børstehår, der er blide mod gummer og tandkød, og indbygget tryksensor, der viser hvis der trykkes for hårdt med børsten, sikrer Oral B at tandbørstningen ikke forårsager unødig slid på tænder og mund. Flere af Oral Bs modeller har desuden forskellige børsteindstillinger, der giver mulighed for at tilpasse tandrengøringen til den enkelte, og så sikrer det holdbare Lithium-ion-batteri en lang batteritid mellem opladningerne.

 

Både for elektriske og manuelle varianter, er det vigtigt at skifte tandbørste ofte. En børste med bøjede hår er ikke så effektiv som en ny, og der kan samle sig madrester og bakterier i et slidt børstehoved. Det varierer fra person til person, hvor ofte tandbørsten skal udskiftes, og det kan svinge fra et par måneder til op mod et halvt år. Det vigtigste er, at holde øje med tandbørsten og se om børsterne holder deres facon, eller om de er blevet skæve og bøjede, og om børstehårene er gullige og snavsede. Så er det nemlig på høje tid at skifte.

 

Med en elektrisk tandbørste fra Oral B er det heldigvis nemt at klikke børstehovedet af og erstatte det med et nyt, når det er tid til at skifte den gamle tandbørste ud. Oral B børstehoveder kan købes separat i pakker med flere styk. Der findes ovenikøbet et bredt udvalg af forskellige typer børstehoveder, så det er ekstra nemt, at finde en variant, der passer én, uanset om man ønsker en skånsom model med særligt bløde børster, eller en strømlinet precision-model, der gør det ekstra nemt at nå alle steder i munden.

 

En elektrisk Oral B-tandbørste kan holde mange år, og det er heldigvis nemt at udskifte børstehovederne jævnligt, så tandbørsten løbende sikrer en optimal tandrengøring, og fornemmelsen af helt rene tænder.

 

Astrid Madsen