Spar på energien med varmepumper fra Kinnan

Bor du i et område uden fjernvarme? Varmer du dit hus eller sommerhus op med olie, el eller naturgas? Så kan varmepumper spare dig masser af energi. 

Sådan virker varmepumper

Varmepumper udnytter energien fra omgivelserne i husets opvarmningssystem. Det vil sige, at pumpen tager varme fra eksempelvis luften udenfor eller jorden og overfører den til radiatorer, gulvvarme eller blæser den direkte ind som varm luft. Varmepumper anvender luftens naturlige varme til at producere varmeenergi både sommer og vinter, og det er derfor en billig og effektiv løsning til dig, som gerne vil spare penge på din elregning eller har et oliefyr, som er dyrt i drift. Varmepumper kører på strøm, men din elregning vil ikke blive høj af denne grund, eftersom en varmepumpe producerer ca. 4 kWh varmeenergi for hver kWh strøm, den selv bruger.

De tre mest almindelige varmepumper

Det er naturligvis vigtigt, at du finder lige præcis den varmepumpe, som passer til din boligtype og behov.

Den første af de tre mest almindelige typer er jordvarme, som er god til helårshuse. Den kræver vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme og minimum 300 m2 grund. Jordvarmen er god til at give rumvarme samt varmt brugsvand.

Den næste er Luft til vand-typen. Den er ligesom jordvarmen god til helårshuse. Den kræver ligeledes vandbårne radiatorer eller gulvvarme samt plads til en udendørs del på din grund. Det er vigtigt at du overvejer placeringen af den udendørs del, da den kan støje. Det ville eksempelvis være ærgerligt, at have placeret den i hjørnet af terrassen eller lige uden for soveværelsesvinduet. Luft til vand-typen giver ligeledes rumvarme og varmt brugsvand. Den er knap så bekostelige i anskaffelse, men besvarelsen skulle være tilsvarende jordvarmen.

Den sidste er luft til luft-typen. Det er den billigste type, men også den type, hvor du vil opleve den mindste besparelse – dog er der stadig en besparelse at hente. Luft til luft-typen er derfor god til sommerhuse, hvor man alligevel har et begrænset forbrug, eller som supplement til el, olie og naturgas i helårshuset. Denne type kræver en del plads udendørs og kan ligeledes, som luft til vand-typen, støje. Denne type varmepumpe kan kun bidrage med rumvarme.

Ud over disse tre typer findes der to andre typer varmepumper: Boligventilationsvarmepumpen, som er et ventilationsanlæg, og brugsvandsvarmepumpen, som kan opvarme dit brugsvand.

Hos Kinnan finder du et stort udvalg i varmepumper fra de største producenter på markedet, Mitsubishi Electric, LG og Panasonic samt deres eget mærke Kinnan Parts.

Christina Løvfall Hansen