0

Organisk og betalt indhold: Få succes på Facebook

Facebook er verdens største sociale online platform, og derfor er det umuligt at komme udenom de mange salgsmuligheder, der opstår, via både organisk og betalt trafik. Vi giver dig her gode råd til, hvordan du bedst når ud til dine kunder, men hvis du vil gå ekstra meget i dybden, kan du i denne guide til Facebook-annoncering blive meget klogere på, hvordan du skal gribe det hele an meget konkret.

Sæt din side personligt og brugervenligt op

Det er et afgørende punkt, at din side fungerer visuelt, og at det er nemt for brugeren at finde de informationer, som han eller hun leder efter. Et step i denne proces er at være så kortfattet som muligt med dit tekstindhold, fordi lange tekster ikke gør noget godt, når du har 3-5 sekunder til at navigere din bruger rundt.

Du har mulighed for at lege med bannerbillede og profilbilleder, så gør noget ud af det visuelle indtryk. Det er det første, der fanger brugerens øje, uanset hvor gode dine tekster er.

Husk det gode indhold – men husk også links til din side

Noget, man skal huske i sine overvejelser om indhold på Facebook, er, at de mange brugere, der klikker på og læser ens indhold, ikke gør det på din hjemmeside. Det vil sige, at det er Facebook, som får al den gode SEO-værdi, som du kunne få, hvis de læste det på din side.

Hvis du vil lave indhold på Facebook, som giver værdi til din hjemmeside, bør du lave en teaser til det blogindlæg, som du har skrevet på din side. Tænk meget kreativt og en lille smule clickbait-agtigt i denne teaser, så folk rent faktisk får lyst til at klikke på dit link – fordi det er det, du vil have.

Humor er det mest delevenlige indhold

Facebook er et socialt medie, hvor den gennemsnitlige bruger har et frirum. Derfor er det ikke altid så skideseriøst, og det succesfulde indhold er typisk humoristiske videoer, fordi vi er mere villige til at dele det sjove og søde med hinanden frem for det seriøse og alvorlige.

Det kan være ressourcekrævende at lave en video med det rigtige indhold, men det kan også meget hurtigt gå viralt. Hvis din video er meget talebaseret, så husk også underteksterne – når vi scroller ned i vores feeds, starter videoerne automatisk uden lyd, og underteksterne er dit kommunikative redskab til at fange opmærksomheden hos seerne uden lyd.

Betal dig fra det organiske besvær

Med Facebooks annonceringsplatform kan du udnytte dine brugernes tidligere søgninger på dit site og søgninger generelt. Du kan altså meget præcis ramme de personer, der har vist interesse for et produkt som dit. Det er en rigtig effektiv og meget direkte måde at markedsføre sig på.

Du kan i linket indsat i toppen blive meget klogere på, hvordan du bedst kommer i gang med Facebook Ads.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *