Gode tips til turen fra camping.nu

Camping er en skøn måde at rejse på, fordi man kommer så tæt på naturen, og fordi man kan flytte rundt i løbet af ferien. Uanset om man skal være væk en uge, en måned eller måske endda hele vinteren, så er der nogle ting, som er uundværlige i livet som campist. Er det første gang du skal afsted? Så kan det betale sig at læse med her, hvor du får et par tips til, hvad du skal bruge. Alt udstyr kan købes hos campingtur.nu.

Toilet

De fleste campingpladser har toilet og bad til rådighed. Men skal man tisse en eller flere gange i løbet af natten, kan det altså være rart at have mulighed for at gøre det uden at skulle i tøj og sko, for at gå op på et toilet. De fleste campingvogne og autocampere er allerede udstyret med toilet fra fabrikken, men skal man eksempelvis afsted i en campervan eller med telt, så kan man få stor glæde af at have et campingtoilet med. Husk de tilhørende væsker og toiletpapir, så du undgår lugt og tilstopning. 

Myggenet

På de varme dage er et myggenet til døren uundværligt, hvis man gerne vil have frisk luft men undgå at få de mange insekter indendøre. De nyere modeller af autocampere og campingvogne er ofte udstyret med en form for myggenet, men ellers kan du købe dig til en god løsning.

Niveaukiler

Man tænker ikke over det, før man har prøvet det, men ofte er de pladser man skal holde på ikke jævne. Derfor kan det være en rigtig god idé, at have nogle niveaukiler med sig på turen, så man kan udligne skævheden og undgå at blive svimmel af at gå rundt på et skævt gulv. Niveaukiler er især brugbare, hvis man også påtænker at holde uden for campingpladser. 

Solceller

Det er meget forskelligt hvordan de forskellige campere er indrettede, men det kan ofte være et problem at få nok strøm. Det gælder især, hvis man ikke holder på campingplads, eller hvis man gerne vil slippe for at betale de ekstra penge for strøm. Her kan man drage stor fordel af solceller, som kan generere en del strøm ganske gratis og miljøvenligt. 

Katrin Sørensen