Den Blå Planet

Hvis man vælger at tage til oplevelser i København, er Den Blå Planet et af de steder, som man absolut bør unde sig selv at besøge. Hos Den Blå Planet kan man opleve livet under havet i fantastiske akvarier og med mange flotte, spændende og farverige fisk. Der er alle former for havdyr, heriblandt hajer, havoddere og forskellige slags fisk.
Den Blå Planet tilbyder oplevelser for folk i alle aldre, lige fra de helt små børn til bedsteforældrene. 
Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Det ligger ved Østersøen kyst, og der er derfor også udenfor en fantastisk stemning og duft af saltvand.
Ved et besøg hos os kan du opleve mange forskellige ting. Du kan naturligvis tage på rundtur mellem akvarierne og hygge dig med at betragte de flotte havdyr, men du kan også meget andet!
Vi tilbyder rundvisning bag om kulisserne. Her har du mulighed for at opleve de store akvarier fra dyrepasserens side. Du ser de bassiner, hvor fiskene bliver opdrættet, inden de bliver sat over i udstillingsbassinerne. Derudover får du fortalt om, hvordan hele maskineriet med pumper og filtre fungerer, for at dyrene kan overleve og have det godt.
En af de andre, og lidt mere spektakulære oplevelser, som vi tilbyder hos Den Blå Planet, er nærkontakt med havoddere. Her får du mulighed for, udover at komme bag om kulisserne, at besøge køkkenet og se, hvordan maden til dyrene bliver gjort klar. Herefter får du lov til at fodre havodderne og opleve deres nysgerrige og legesyge væsen på tæt hold.
Udover særlige oplevelser for alle, så tilbyder vi også en ekstra speciel oplevelse for folk med dykkercertifikat. Én gang om måneden har vi det, vi kalder “fyraftensdyk”. Her skal man være minimum 2 personer på et hold og maksimum 4. Man får mulighed for at dykke i vores største bassin sammen med hajer, rokker, muræner og en masse andre spændende dyr. Det er en helt ekstraordinær oplevelse, hvor man har mulighed for at opleve livet under havet på tætteste hold, men samtidig inden for sikre rammer. Vores havdyr er naturligvis vant til dykkere, og de udgør derfor ingen fare for dykkerne. 
Vi tilbyder som sagt en masse specielle og fantastiske oplevelser for både børn og voksne, og vi håber meget, at I har lyst til at besøge os, når I er i København. Vi lover, at et besøg hos Den Blå Planet bliver en uforglemmelig oplevelse, som I aldrig vil fortryde.

Kristine Wiese